Steen og stoffer er fantastiske!
onsdag den 17. oktober 2012
Lidt flere fantastiske striber...
At være mor er jo fantastisk - intet mindre! Så jeg ELSKER altså bare de her totalt søde og sjove striber om børn og deres mødre... Utroligt så få billeder og så lidt tekst kan sige så meget!
tirsdag den 16. oktober 2012
Et lille smil...
Tihi, som mor synes man jo bare den her er rigtig sød...
Christian må gerne blive cowboy engang... :)
Ha' en fantastisk dejlig tirsdag...
/Lisbeth
torsdag den 11. oktober 2012
Længe siden...
I know - igen er det længe siden jeg har været forbi og lave en opdatering. I de gode gamle dage på TV2 bloggen var det IKKE sket :)
Nå, men der er jo sket en masse, både godt og skidt, siden jeg opdaterede min blog sidst.
Christian er startet i dagpleje hos Dorthe, og det elsker han virkelig den lille gut. Fra første dag synes han bare de andre to børn var fantastisk sjove, og de synes heldigvis det var ok at der pludselig var en lille gut der lurede med fra sidelinjen!
Martin og jeg synes det er et perfekt sted for Christian, Dorthe er god ved ungerne, der er meget få regler om hvor i huset de må være, og hendes egne børn synes det er skægt med dagplejebørn også.
Vi har været ude og shoppe ekstra barnevogn, vintertøj og Christians første sko - så vinteren og dagplejetiden kan bare komme an! :)
Ellers er jeg jo startet på mit nye job, som jeg virkelig synes er fantastisk! Super gode kolleger, god chef, og stor forståelse for, når man kommer klatøjet på arbejde efter måske 3-4 timers usammenhængede søvn på grund af tandfrembrud eller mellemørebetændelse hos Christian. Sidstnævnte fik han 8 dage efter jeg startede på jobbet, men heldigvis var det ok at jeg tog fri og passede ham selv den første dag han var syg - derefter måtte farmor hidkaldes fra Fyn for at hjælpe..
Nå, men jeg må også hellere fortælle om det "ikke så sjove" som er sket i den seneste tid. Min mor fik jo konstateret cancer sidste år 1. november, og hele året er det blevet gradvist værre da hendes kemobehandlinger desværre ikke virkede. Midt i september går det virkelig ned af bakke, og 25. september 2012 må hun opgive kampen :(
Ubeskriveligt og uretfærdigt er de eneste to ord jeg kan sætte på hendes død - jeg savner hende hver eneste dag, jeg har lyst til at sende hende SMS'er med billeder af Christian, en lille hilsen for at høre hvordan det går osv. Det giver INGEN mening, what so ever, at en kvinde på bare 50 år skal dø af den uretfærdige sygdom som cancer er..
Min mor ønskede at dø hjemme, og det var muligt for min far at opfylde dette ønske. Heldigvis! Det ville, i min optik, ikke have været sjovt at hun blev indlagt den ene dag og døde den næste - det ville have været unødvendigt.
Min far og jeg fik i samarbejde med min moster klaret det praktiske - for hold da op der er meget der skal klares umiddelbart efter et dødsfald.. Bedemand, Præst, kirkegård, Blomsterforretning bare for at nævne lidt..
Min mor fik den smukkeste bisættelse, omgivet af venner og familie. Det var et sand væld af blomster, i netop de farver hun elskede aller mest, og præsten holdt bare den mest rørende og virkelig smukke tale.
Da vi snakkede med præsten fortalte vi hende, at da mine forældre blev gift i 1982 var deres vielsesord fra Paulus og Kærlighedens Højsang: "Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt" - og det synes vi passede så godt på mine forældre og deres ægteskab. Denne tråd havde hun taget op, så hun læste fra netop kærlighedens højsang, og knyttede de valgte sange og talen om min mor sammen omkring dette tema. Meget rørende!
Sangvalget havde min far og jeg været fælles om. Selvfølgelig skulle der sluttes af med "Altid frejdig" - og min far ville også rigtig gerne have at der skulle synges "Alt står i Guds faderhånd"... De sange jeg havde valgt var af nyere dato og nogen jeg holder rigtig meget af, fra min tid som spejder. Jeg havde valgt "Nu går solen sin vej" og "Du som har tændt millioner af stjerner". Jeg tudede under begge disse sanng - den sidste hilsen fra mig til min mor!
Nå, ikke mere om bisættelsen - det var en utroligt hård men smuk oplevelse. Min far og jeg var rimeligt godt rustet til dagen, da vi havde sagt farvel til min mor der hjemme da hun skulle synges ud - men hårdt var det!
I går var det så min mors fødselsdag, hun ville være blevet 51 år.. Vi "fejrede" dagen ved at spise aftensmad sammen med min far, min farmor og min moster og hendes kæreste. En dejlig måde at mindes min mor, men det er godt nok mærkeligt ikke at kunne fejre hende rigtigt!
Tror det bliver alt i får fra mig i denne omgang. Næste opdatering skal nok være af mere positiv karakter og ikke handle om død og sygdom (håber jeg da!). Om hjørnet venter en god tid i min familie. Christian bliver 1 år 28. november, Morfar har fødselsdag i starten af december, og ellers er julen om hjørnet :)
Ha' det godt så længe!
/Lisbeth
Nå, men der er jo sket en masse, både godt og skidt, siden jeg opdaterede min blog sidst.
Christian er startet i dagpleje hos Dorthe, og det elsker han virkelig den lille gut. Fra første dag synes han bare de andre to børn var fantastisk sjove, og de synes heldigvis det var ok at der pludselig var en lille gut der lurede med fra sidelinjen!
Martin og jeg synes det er et perfekt sted for Christian, Dorthe er god ved ungerne, der er meget få regler om hvor i huset de må være, og hendes egne børn synes det er skægt med dagplejebørn også.
Vi har været ude og shoppe ekstra barnevogn, vintertøj og Christians første sko - så vinteren og dagplejetiden kan bare komme an! :)
Ellers er jeg jo startet på mit nye job, som jeg virkelig synes er fantastisk! Super gode kolleger, god chef, og stor forståelse for, når man kommer klatøjet på arbejde efter måske 3-4 timers usammenhængede søvn på grund af tandfrembrud eller mellemørebetændelse hos Christian. Sidstnævnte fik han 8 dage efter jeg startede på jobbet, men heldigvis var det ok at jeg tog fri og passede ham selv den første dag han var syg - derefter måtte farmor hidkaldes fra Fyn for at hjælpe..
 |
| Christian er klar til en tur i barnevognen |
Ubeskriveligt og uretfærdigt er de eneste to ord jeg kan sætte på hendes død - jeg savner hende hver eneste dag, jeg har lyst til at sende hende SMS'er med billeder af Christian, en lille hilsen for at høre hvordan det går osv. Det giver INGEN mening, what so ever, at en kvinde på bare 50 år skal dø af den uretfærdige sygdom som cancer er..
Min mor ønskede at dø hjemme, og det var muligt for min far at opfylde dette ønske. Heldigvis! Det ville, i min optik, ikke have været sjovt at hun blev indlagt den ene dag og døde den næste - det ville have været unødvendigt.
Min far og jeg fik i samarbejde med min moster klaret det praktiske - for hold da op der er meget der skal klares umiddelbart efter et dødsfald.. Bedemand, Præst, kirkegård, Blomsterforretning bare for at nævne lidt..
Min mor fik den smukkeste bisættelse, omgivet af venner og familie. Det var et sand væld af blomster, i netop de farver hun elskede aller mest, og præsten holdt bare den mest rørende og virkelig smukke tale.
Da vi snakkede med præsten fortalte vi hende, at da mine forældre blev gift i 1982 var deres vielsesord fra Paulus og Kærlighedens Højsang: "Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt" - og det synes vi passede så godt på mine forældre og deres ægteskab. Denne tråd havde hun taget op, så hun læste fra netop kærlighedens højsang, og knyttede de valgte sange og talen om min mor sammen omkring dette tema. Meget rørende!
Sangvalget havde min far og jeg været fælles om. Selvfølgelig skulle der sluttes af med "Altid frejdig" - og min far ville også rigtig gerne have at der skulle synges "Alt står i Guds faderhånd"... De sange jeg havde valgt var af nyere dato og nogen jeg holder rigtig meget af, fra min tid som spejder. Jeg havde valgt "Nu går solen sin vej" og "Du som har tændt millioner af stjerner". Jeg tudede under begge disse sanng - den sidste hilsen fra mig til min mor!
Nå, ikke mere om bisættelsen - det var en utroligt hård men smuk oplevelse. Min far og jeg var rimeligt godt rustet til dagen, da vi havde sagt farvel til min mor der hjemme da hun skulle synges ud - men hårdt var det!
I går var det så min mors fødselsdag, hun ville være blevet 51 år.. Vi "fejrede" dagen ved at spise aftensmad sammen med min far, min farmor og min moster og hendes kæreste. En dejlig måde at mindes min mor, men det er godt nok mærkeligt ikke at kunne fejre hende rigtigt!
Tror det bliver alt i får fra mig i denne omgang. Næste opdatering skal nok være af mere positiv karakter og ikke handle om død og sygdom (håber jeg da!). Om hjørnet venter en god tid i min familie. Christian bliver 1 år 28. november, Morfar har fødselsdag i starten af december, og ellers er julen om hjørnet :)
Ha' det godt så længe!
/Lisbeth
Abonner på:
Opslag (Atom)