tirsdag den 14. februar 2012

Paradoksalt... Eller et tegn?

I lørdags var Christian, Martin og jeg ude og handle, jagten var gået ind på en ny postkasse (hvor posten ikke bliver våd) samt røgalarmer der ikke var grimme!

Efter at have været i diverse byggemarkeder, til Martins store glæde og min skræk, uden at finde noget vi begge kunne lide, synes Martin at det var en god idé at smutte en tur forbi Burger King... Og hvorfor så en tur på Burger King? Tjoo, af den simple årsag, at jeg aldrig har været på Burger King og aldrig har smagt en Whopper.. Det var på tide mente han!

Afsted det gik, Christian sov i autostolen og vi skulle hygge os lidt - troede vi!
En Whopper med det hele...
Vi stiller os i kø da vi ankommer på Burger King og Martin står og filosoferer over om der skal bacon og ost i hans Whopper, eller om det skal være en dobbelt. Jeg forelsker mig i en kyllingeburger, men har jo sat mig for at smage Whopperen, så det er så enkelt..

Køen snegler sig afsted, og det er endelig vores tur.. Vi bestiller og ekspedienten siger "Vi har ikke flere Whoppere"... Martin svarer med et "Nå, men i kan vel lave nogle flere?!".. Den lettere desorienterede ekspedient må så fortælle, at en maskine er gået i stykker, de har ikke mere kød, og kan ikke lave flere Whoppere!

WHAT?!


Her kommer man som totalt ny kunde i biksen, og så kan man ikke få lov at smage den skide burger!? Vi blev enige om at gå igen, så må vi se hvornår vejen falder forbi Burger King igen - det bliver ikke let, for jeg er i forvejen ikke til McD/Burger King mad, så der skal lidt overtalelse til... Stakkels Martin!

Håber ellers i alle har det godt ude i det ganske land (og udland!), her går det stille og roligt, jeg kan ikke forstå at Christian allerede er 11 uger gammel og er begyndt at smile og pludre en masse.. Elsker min søn!


/Lisbeth

søndag den 5. februar 2012

Snow is falling...

Så sidder man her en søndag formiddag, hvor man har været oppe "før en hvis herre fik sko på" og kigger ud af vinduet hvor sneen daler og det er 14 graders frost. Hvad sker der lige for Kong Vinter - han er da sent på den i år!?

Let it snow, let it snow, let it snow...

Nå, men sneen må gerne dale for min skyld, jeg skal jo ikke til og fra arbejde i KBH, så jeg kommer ikke til at stå og fryse røven af på Ringsted Station og vente på et tog der er frosset fast på skinnerne, ikke kan afise forruden eller noget andet der gør at DSB (som hver vinter) bliver forsinket!

I går havde jeg besøg af min tidligere kollega Maria, som var forbi til lidt hygge samt at se Christian. Vi var i Ringsted i den nye Outletby der er lavet, og jeg synes faktisk det var en succes. Vi fik købt en masse tøj til Marias kæreste, Christian og til mig, vi spiste frokost på en café og oset i en masse andre lækre outletbutikker. Jeg synes at deres udvalg og priser var super - selv nogle af de helt nye varer var der 30-50% rabat på, hvilket overraskede mig meget - på den positive måde...
Bagefter tog hun med hjem til os, hvor vi spiste tortilla og hyggede os indtil hun skulle retur til KBH..

I dag tror jeg at jeg skal have Christian med i Kære Børn og købe en uldhue og nogle vanter så drengen kan begynde at sove udenfor. Lige da han endelig var stor nok til at måtte sove ude kom frosten - og så nænnede jeg simpelthen ikke at lægge ham ud.. (Løvemor - I know!).

Håber ellers mine blogvenner har det godt - jeg er jo ikke så aktiv på bloggen mere, og synes heller ikke rigtig at det er så let at følge med på TV2 blog. Håber dog det kommer med rutinen når jeg har lavet nogle flere indlæg her inde!

Knus Lisbeth