fredag den 22. marts 2013

Så længe siden, så meget sker...

Pyha, det er ved at være rigtig længe siden jeg har lavet en opdatering her på min blog. Mon den er ved at dø ud? Lysten til at blogge er ikke længere den samme, jeg synes jeg er løbet tør for "emner" og så har mit liv det seneste halve år været ret kaotisk...

25. marts 2013 er det 6 måneder siden min mor døde og min verden blev forandret. Der er sket meget på de 6 måneder må jeg sige..

Vi har fejret Christians første fødselsdag d. 28. november 2012, hygget om Morfar på hans fødselsdag, holdt jul, Christian har lært at gå, været ude og kælke for første gang osv osv. Så mange ting som min mor burde have været med til at opleve, men hvor skæbnen/Gud/canceren ville det anderledes...

For nogle uger siden fik jeg af vide, at en af mine rigtig gode veninder har livmoderhalskræft. Hun ringede med den dag jeg havde været hos lægen og få mit første stik imod netop livmoderhalskræft - en vaccine jeg har valgt selv at betale for at få. Det koster ca. 3500 kr. for de tre vacciner, en "forsikringspræmie" jeg meget gerne ville betale for at kunne sige til Christian med god samvittighed, hvis det værst tænkelige skulle ske, at jeg har gjort hvad jeg kunne imod den lortesygdom som cancer er!

I dag starter min veninde så i behandling mod hendes livmoderhalskræft - kemoterapi og stråler - og jeg er SIKKER på at hun klarer den! Jeg kender ikke mange mennesker der som hende er positive og ikke lader sig slå ud til trods for at hun er enlig mor til 2 piger - den mindste på alder med Christian! Du er SÅ sej Anne!

Nå, men ellers skal I vel høre lidt om mit lille vidunder der snart bliver 16 mdr. Christian er begyndt både at løbe og gå og han snakker som et lille vandfald - det er dog ikke det hele vi forstår! :)

Ord som "Mam, dååål (skål), dak (tak), mor, far, vov, pip" er i høj kurs.. Jeg elsker den lille fyr mere end noget, og mere for hver dag der går... I går lå han og småsnorkede og råpruttede under dynen da jeg gik i seng - hygsomt! :)



Hygge i dagplejen

Se, jeg kan gå!

Så kunstnerisk - maler ligesom farmor..


Nå, I får ikke mere i denne omgang, jeg må vel hellere snart smide lidt flere billeder eller måske en video på af den lille fyr også!

Kram Lisbeth

2 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth... Det er godt nok hårde tider.. håber din venninde kommer igennem det, har også en kusine hvis mand også er blevet ramt af kræft, starten af 40erne.. uden samenligning har jeg bare været vinter ramt og hader bare kulde og mørke.. gælder mig til varme og sol.. Det er helt vildt som junior vokser.. :)) bliv på bloggen og skriv en gang imellem... Hils familien og jeg hopper lige forbi space og smider en kommentar.. vi skrives.. Henrik

    SvarSlet
  2. Argh, den skide canser. Min mor lever endnu, men det er hårdt for min far. Ikke megen livskvalitet. Heldigvis besøger vi DK næste måned. Tager lige 10 dage til Thailand med datteren.

    Hvor bliver han bare stor og flot din sønnike.

    God weekencd til Jer.

    SvarSlet