mandag den 23. januar 2012

Hvor er gnisten...?

Christian ligger i barnevognen og sover, og for første gang i rigtig lang tid har jeg mulighed for bare at sætte mig med min computer, tjekke mine e-mails og læse lidt blogs.. Pyha, det tager altså tid at være blevet mor!!

Men hvor er nu gnisten? - Bloggergnisten?!

Tidligere kunne jeg skrive et indlæg om dagen om stort og småt - nu sker der ikke meget andet i mit liv end at Christian spiser, skider og sover... Og at jeg ellers render rundt og forsøger at få huset til ikke at flyde med stofbleer, sutteflasker og gennemtissede natdragter! Nå ja, det har måske også sin charme?!
Hvad skal man med en bamse når man har en sut?
Christian vokser og var d. 5. januar en "stor" dreng på 3500 gram og 53 cm. Samme størrelse som andre babyer der lige er blevet født - Christian var 5 uger... Der sker noget hver dag med ham, han smiler til os, rækker (ubevidst?) ud efter ting, og er god til at holde fast på sutten som du nok kan se på billedet.

Jeg er små småt begyndt at få en hverdag nu hvor jeg er på barsel. Selvom Christian mener vi skal "holde hof" om natten og være vågne ca. 1 time hver gang han har fået mad, så forsøger jeg at komme op i ordenlig tid og i gang. Har netop fået tilbudt mødregruppe, skal mødes med dem på fredag - bliver spændende hvad det er for nogle "duller" jeg skal være sammen med :) Ellers bruger jeg tid med veninderne og ikke mindst mine forældre, min mor er godt i gang med hendes 3. omgang kemoterapi, og jeg håber og beder til at det virker!

Af andre store projekter er der "projekt Christians værelse" - vi er i gang med at rydde op så vi kan få malet og købt møbler. Selvom den lille mand sover i soveværelset så ville det jo være dejligt med et sted hvor alt det legetøj han fik til jul, og de lækre ting vi har arvet, kunne være - lige nu synes jeg de er alle steder..

Såå, hvor er bloggergnisten henne?? Måske smidt ud med en lorteble eller bare gemt i forbifarten? Får jo heller ikke læst bøger mere såå... ;)

Nå, nok fra mig i denne omgang, tror det blev en lidt rodet affære (ammehjerne gange 5!) men håber i kunne finde rundt i det! :)

7 kommentarer:

  1. Hej L.
    Herligt med et lille pip fta dig! Hvor ser han dog bedårende ud, så dejlig fredfyldt sovende med et lille smil på læben.

    Jamen, det er jo en kolloenorm omvæltning med sådan en lille mand i Jeres liv. Det tager tid at få indkørt nogle rutiner, der virker.

    God bedring til din mor!

    Og så må du holde ud med bloggen, selvfølgelig ikke i samme omfang som tidligere, men et lille livstegn fra dig er værdsat.

    P.S. Man får ikke så mange kommentarer herinde, men mange besøg.

    SvarSlet
  2. Hej!!
    Godt at høre fra dig! Superdejligt billede af Christian! Og ved du hvad - bloggen er et sted man besøger, når man har "ordnet" sine prioriteringer. Og med et spædbarn i huset, så er der intet andet, der prioriteres over det. Så klø du bare på med mødreskabet og skænk os andre en lille tanke, når overskuddet er til det. Nu står jeg jo snart for tur og lur mig, om ikke jeg også forsvinder lidt fra det pulserende liv udenfor hjemmets fire vægge...;-)
    Synes desuden helder ikke der er det samme tempo herinde som der var på tv2. Som Sopace skriver - der er mange der læser, men næsten ingen der kommenterer. Så det er lidt trægt at få en debat op at køre....

    Knus fra Pjevsen...

    SvarSlet
  3. Også lige et hej her fra Lisbeth. En bedårede lille fyr, du har fået, en rigtig baby. De dersens svupper på 4 kg og der over er ikke en baby, men et barn..;D

    Tror det var Lisbeth Dahl, der engang sagde, at man lige så godt kunne indstille sig på, at de første 2 åt efter en fødsel kom man ikke ud af housecoaten(!) Måske lidt overdrevet, men der er noget om snakken, der kan skyldes kvinders forventning til sig selv om, at alt i og omkring en skal være som før. Men den holder bare ikke i længden, selv om huset selvfølgelig ikke behøver ligne jerusalems ødelæggelse.

    Kan huske min rare sundhedsplejerske sagde til mig omkring natteroderi, at jeg så vidt muligt skulle undgå at nusse og pusse for meget på det tidspunkt, da barnet dermed ikke lærer at skelne mellem dag og nat, mellem hvornår man nusser og hvornår man ikke gør. Så det var noget med varme fra kroppen og skifte og amme i stilhed. Og det virkede faktisk rigtig godt, så det til sidst var noget både barnet og jeg gjorde nærmest i søvne.

    Jeg vil også ønske dig god bedring med din mor og håber ligeledes, at du kommer til at trives i din mødregruppe. Om der så bliver tid til at blogge er jo ikke så vigtigt, selv om det er rart at høre lidt fra verden der ude.

    God vind og knus

    SvarSlet
  4. Og det var så selvfølgelig kokken fra bloggen.

    SvarSlet
  5. Dejligt at høre fra jer alle tre, må give ret i, at her virker mere stille end på TV2 men jeg tænkte det hang sammen med min egen manglende aktivitet :-)

    Klokken er nu 5.05, Christian har lige fået mad og ligger og okser rundt før han sover igen, så her sidder jeg hel skeløjet og kigger lidt blog :-)

    Nu hvor jeg lige kom forbi kan jeg mærke at jeg savner at blogge - om alt og intet - lige nu f.eks om at dvigerforældrene konmer på besøg i morgen med overnatning og huset ligner en slagmark :-) Jeg når ikke at rydde op og gøre hovedrent inden kl 13.00 - spændende hvordan svigermor ser ud i hovedet når hun ser rodet *tihi*

    Space: tak for fin hilsen om min mor, hun har fået 3. omgang kemo og har det ok med behandlingerne.. Om endnu en behandling skal hun scannes så må vi se om kræften er modtagelig :-)

    Pjevs: hvor længe er der til du skal føde, og har du det godt? Jeg kan ikke forstå der er gået 8 uger for mit vedkommende - har måtte tage stilling til barsel mv.. Pyha der er mange nye valg at træffe :-)

    Kok: dejligt at du kiggede forbi :-) Jeg ammer desværre ikke så den står på sutteflaske med modermælkserstatning til Christian.. Det prøver jeg dog også at gøre "kedeligt" om natten så han hurtigt sover igen. For tiden tager det dog længere tid at pusle og bøvse ham end at give han mad ;-)

    Nå, det var et lille kommentar-pip fra mig - mon i får besked om at jeg har svaret på kommentarerne?? Har jo slet ikke nået at sætte mig ind i denne blog.. Savner TV2 bloggen en del :-)
    Nu sover drengen vist igen, jeg vil lægge mobilen væk og få lidt søvn..

    Knus til jer alle tre fra Christian & Lisbeth

    SvarSlet
  6. Lisbethlilletøs Hin Forælderlige Frille ;0)

    Hvor ER han dog dejlig *s*

    Vi ser frem til nogle flere billeder - ISÆR Helle som udbrød på vanlig vulkansk vis: "NØØØØØØØJJJJJ hvor er han lækker" *G*

    Held og lykke med "projekt Christians værelse" ... Vi er ved at være færdige med projekt "Kenny's gamle l*rtebrune reol skal VÆK, så vi finder en hvid som tandlægen også har" ... Dén er hængt op og ser ganske ... ... ... STERIL ud ... billeder følger lige om snart *s*

    Knus, VAF og kram fra os alle ;0)

    SvarSlet
  7. Nåååårh, hvor er han nuttet :-)

    Jeg kan godt huske fornemmelsen lige efter fødslen, man er sgu ikke så inspireret - ud over barnet.

    God fornøjelse med værelset!
    (det er vi ikke engang begyndt på endnu)

    SvarSlet