søndag den 6. maj 2012

Er i gang med et projekt...

Projektet hedder "projekt indbydelse til barnedåb", og jeg knokler løs for at få kreeret nogle fine hjemmelavede indbydelser.

Min mor har i flere år lavet indbydelser, bordkort, menukort, sangskjulere mv. til familie, venner og  bekendte, så selvfølgelig skulle indbydelsen til Christians dåb også være hjemmelavet. Jeg har desværre ikke arvet hendes evner ud i det kreative (giv mig en bog i stedet for, tak!), så hun har været så sød at hjælpe mig...

Synes selv resultatet er blevet ret godt - du kan jo selv bedømme på billedet :) (Se dog bort fra at det er ret svært at tage billedet når man er mig!




Som du måske kan se er billedet jeg har brugt fra samme serie som det billede jeg har af Christian her på min blog. Jeg er så glad for at min gode veninde Louise og hendes kæreste Frank ville komme forbi og tage billeder af min guldklump - de er bare  meget bedre end de billeder jeg selv kan tage med mit lille lommekamera :)

Indeni sidder der selvfølgelig selve indbydelsen og naturligvis en ønskeseddel. Jeg ved ikke om det er "god stil" at vedlægge ønskeseddel, men det er bare så meget sjovere at få noget vi ønsker os til Christian og som han mangler, end at få en masse som han aldrig får brugt. F.eks. har jeg et lidt anstrengt forhold til diverse sølvting såsom dåbsattestrulle, sparegris der ligner en mølle i "sølv" osv. Jeg har selv et par af disse ting, og i dag er de jo bare pakket væk, så sådanne ting vil jeg helst undgå at Christian får. Faktisk håber jeg at rigtig mange gæster giver ham penge som vi kan sætte enten på en lukket konto til ham, eller sætte i aktier. Det tror jeg er en bedre investering på langt sigt :)

Nå, men ellers skal i vel også liiige se endnu dejligt billede af min guldklump - det er jo sjovt nok ham der bliver taget flest billeder af her i huset :)

Christian med "Giffe" som han ELSKER at spise :)

På billedet ses selvfølgelig Christian og "Giffe" - en giraf fra hans aktivitetstæppe. Christian er rigtig glad for Giffe og bruger meget tid på at spise ham! :) Så man skal passe på når man kommer i nærheden af Giffe - han er oftest smurt godt ind i savl..

Nu får I ikke mere for den 25-øre, ha' en dejlig søndag!

/Lisbeth

1 kommentar:

  1. Ja, vi har da også gaver, der dersværre aldrig er kommet i brug - et spild!
    Håber I får en god dag. Vores to barnedåb har været meget små med kun de nærmeste.

    SvarSlet